0 vare(r) i kurven0,00DKK
999,99% rent guldFremstillingValuta og kursgebyrForsendelse
0,00DKK0,00DKK0,00DKK0,00DKK
DIN PRIS
0,00 DKK

Sådan udvindes guldet

Hvor findes guldet?

I mere end 90 lande findes der guld. Fra gammel tid skelner man mellem såkaldt bjerg-guld (primær guld) der findes i fast fjeld, og vaske-guld (sekundært guld) der forekommer i løse aflejringer. De ældste forekomster af guld findes i såkaldte grønstens-bælter der er mere end 25 mio år gamle.

I Sydafrika er de ældste såkaldte fossile tungsandsforekoster og de er dannet for mellem 2100-3000 millioner år siden, det er også verdens største guldkilde. 

Kina er lige nu det land i verden der udvinder mest guld, de står for 1/4 af alt det guld der kommer på markedet, efterfulgt at Australien og USA, men også Sydafrika udvinder stadig meget.

 






 







 

Hvor meget guld udvindes?

I 1900 producerede man ca. 400 ton guld årligt. I løbet af årene er dette tal steget markant og er nu på ca. 2.500 ton. Guld er et globalt råstof da det produceres i store mængder i mange lande.

I 2012 var guldefterspørgslen 15% højere end gennemsnittet fem år bagud i tid, og efterspørgslen har mest ligget på fysisk investeringsguld. Smykkeindustrien og den tekniske industris efterspørgsel har ligget stabilt i mange år på omkring 43%.

Udvindelsen.

Guld fremstilles ud fra mineraler hvor guldet findes som små klumper indlejret i faste bjergarter eller flodsand, og i gamle tider udvaskede man ofte guldet. Det meste guld kommer dog i dag fra miner, hvor guldmalm brydes, knuses og formales, og ellers udtrækkes guld fra knust malm - hvilket dog er en giftig metode.

Tilbage i 1970'erne producerede Sydafrika 2/3 af verdens guld, men i 1980'erne blev mange andre lande producenter, så i 2006 er Sydafrikas produktion helt nede på 11%.

Det naturligt forekomne guld er næsten altid blandet sammen med andre metaller som sølv og kobber, og det gør metallet stærkere og lettere at smelte. Oftest er guldindholdet 85-95% og man kan af kemisk vej rense det, lave det til finguld på 999,99 promille.

Dog legeres guld næsten altid til smykkebrug, f.eks. i Danmark ofte som 14 karat guld (585). Guldets renhed (finholdighed, lødighed) måles i promille.

Den ringeste guldlegering er 8 karat, hvor der er så meget kobber iblandet at kun 333 er guld. De høje guldpriser vi ser i disse år gør det særligt rentabelt at udvinde guld selv af meget magre malme, og man genbruger guld fra elektronikkontakter mm. 









 






 

Guldmageri.

Det eftertragtede metal kan kun ved møjsommeligt arbejde frigøres når det findes i naturen. Det er et slidsomt og krævende arbejde at være i minerne og bryde klippestykker hvori guldet gemmer sig.

Da guldet altid har været eftertragtet har utroligt mange mennesker gennem tiden prøvet at fremstille det kunstigt, hvilket dog aldrig har været muligt, men i dag, med den moderne atomfysiks apparater kan man foretage grundstofforvandlinger. Det kræver dog en masse arbejde og en masse besvær og tid at frembringe selv meget små mængder af guld, så det er slet ikke en gangbar metode at overveje hverken nu eller ud i fremtiden.

Hvis man bestråler platin med deuteriumkerner dannes der ganske små mængder guld. Men guld fremstillet på denne måde er så ekstremt kostbart, at det aldrig vil kunne konkurrere med det naturlligt forekomne guld. Platin er i sig selv et meget kostbart materiale, så bare det at anvende platin er allerede for dårlig en forretning i forsøget på at transformere det til guld.

Guldet findes i floder.

Som nævnt ovenfor blev en del guld udvasket af bjergarter og endte i floder
hvor det blev vasket ud, på billedet ses det udvaskede guld, både små stykker og en stor klump.

Det guld man fandt var rent guld, altså 24 karat, men ofte legerer man guldet hvilket vil sige at man blander andre materialer i, f.eks. sølv og kobber. Hos Jan Jørgensen bruges 14 karat guld til fremstilling af smykkerne i alle kollektioner. 

Dog synes vi det er sejt at sælge ægte guldbarrer på 24 karat, der kan sættes i smykkekassetter og pynte som halssmykke eller armbånd. Du får en fysisk og personlig gave, en guldbarre, som både er smuk og værdifuld i sig selv.
Den kan glæde dig som den er, eller du kan sælge den igen og få penge for den.

Eller guldbarrens guldværdi kan bruges når du køber andre smykker af os, så du får et smukt smykke til en super favorabel pris.







 



Genindvinding af guld.

Det rene guld bliver genbrugt, det kan ikke forsvinde.

Guld er nok det materiale man på grund af værdien helt naturligt har genbrugt mange gange gennem historien. Guld er fundet og omsmeltet utallige gange i verdens historie, ved omsmeltning kan alle spor slettes og et nyt smykke kan se dagens lys.

I perioder med krise bliver rigtigt mange smykker solgt som gammelt guld til smykkebutikker og guldopkøbere. Når guldet er opkøbt sendes det til en såkaldt affinering, hvilket vil sige at det renses og ender som rent guld, og derefter kan det igen komme tilbage i kredsløbet.

   
   
Copyright 2013 © InvesteringsGuld

Investeringsguld.dk -  v/ Jan Jørgensen Smykker-  Springvandstorvet 4 -  9492 Blokhus  Tlf: 96 17 02 02 -  info@janjsmykker.dk -  CVR: 10145619